Travelmarket fylder 30 år i Danmark
Den danske prissammenligningsside har siden 1996 hjulpet rejsende med overblik over priser og sendt milliarder i omsætning videre til branchen.
Grundideen var enkel
Forbrugerne skulle have ét samlet sted, et rejsemarked, hvor de kunne få overblik over rejser og priser. Målet var ikke, at Travelmarket skulle sælge rejser, men at skabe en neutral adgang til markedet og sende forbrugerne videre til de selskaber, der solgte rejserne.
“Travelmarket har i 30 år været med til at flytte rejsesalget i Danmark mere og mere online. Vores opgave har været at give forbrugerne det bedste overblik over rejseudbuddet og sende købeklare forbrugere videre til rejseselskaber, charterarrangører og flyselskaber,” siger Ole Stouby, stifter og direktør for Travelmarket.
For rejsebranchen har Travelmarket fungeret som en digital salgskanal. Når forbrugerne bruger Travelmarket til at finde den bedste og billigste rejse, bliver de sendt videre til de selskaber, der sælger rejserne. Travelmarket har gennem årene genereret omsætning for mange milliarder kroner til rejsebranchens selskaber.