SAS risikerer norsk kabinestrejke

Et afvist mæglingsforslag sender SAS Link og det norske kabinepersonale mod ny konflikt fra næste uge.

Offentliggjort

Det vil være strejke for kabinepersonalet hos SAS i Norge fra onsdag i næste uge. 

Det skriver NRK.

Medlemmerne af den norske fagforenings hovedorganisation (Fellesforbundet) har nemlig sagt nej til et forslag fra den norske ombudsmand.

»Vores medlemmer har gjort det klart, at de mener, at forslaget ikke giver et godt nok grundlag for fremtidige løn- og arbejdsvilkår. Det respekterer vi,« siger forhandlingsleder Dag-Einar Sivertsen.

Tidligere på måneden mødtes fagforeningen, SAS Link og NHO Luftfart til mægling hos den norske ombudsmand.

Efter to dages forhandlinger var de ikke nået til enighed. 

Derfor fremlagde ombudsmanden et løsningsforslag, som medlemmerne skulle tage stilling til.

Det norske kabinepersonale ønsker en lønstigning, variable tillæg, en mere stabil løn, to friweekender om måneden og mere forudsigelig fritid.

Powered by Labrador CMS