VM løfter priserne på København-rejser

Fly- og hotelsøgninger stiger markant før weekendens VM, hvor 65.000 løbere indtager København. I weekenden lukkes de københavnske gader for at gøre plads til 65.000 løbere fra hele verden i forbindelse med VM i 5 km, one mile og halvmaraton.

Offentliggjort

I den anledning har momondo taget temperaturen på rejseaktiviteten til hovedstaden. Ny data viser, at de globale flysøgninger til København i weekenden 18.-20. september er steget med 22 pct. sammenlignet med sidste år, mens hotelsøgninger er steget med 25 pct.

Samtidig er priserne steget: Den gennemsnitlige flypris til København er 22 pct. højere end sidste år, mens den gennemsnitlige hotelpris er steget med 27 pct.

Det er især amerikanere, der søger på rejser til København, efterfulgt af tyskere, franskmænd, spaniere og briter. Blandt de fem lande er den største vækst i søgninger fra Spanien og Tyskland sammenlignet med sidste år.

Her er de fem lande rangeret efter flest flysøgninger til København, og hvordan søgningerne har udviklet sig sammenlignet med samme periode sidste år:

  • USA (-4 pct.)

  • Tyskland (+47 pct.)

  • Frankrig (+15 pct.)

  • Spanien (+72 pct.)

  • Storbritannien (+30 pct.)

Powered by Labrador CMS