Annons:

Jeppe Møller-Herskind bliver ny administrerende direktør i HORESTA

HORESTA har forfremmet Jeppe Møller-Herskind til administrerende direktør. Som vicedirektør har han gennem de seneste år været en central del af organisationens medlemsvækst og kommercielle udvikling. Samtidig med udnævnelsen udvides HORESTAs direktion med juridisk direktør Karina Lindewald.

Organisationen for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet, HORESTA, har udnævnt Jeppe Møller-Herskind som ny administrerende direktør. Med udnævnelsen ønsker bestyrelsen at sætte yderligere kraft bag indsatsen for at sikre branchens politiske gennemslagskraft, øge synligheden, styrke medlemsrekrutteringen og drive den grønne transformation.

“Med Jeppe Møller-Herskind får HORESTA en visionær, energisk og kommercielt tænkende leder, som forstår medlemmernes virkelighed og branchens store betydning for Danmark. I sin seneste rolle som konstitueret direktør har han, foruden at udvikle HORESTA og tiltrække et større antal nye medlemmer, formået at genskabe et godt arbejdsklima og øge medarbejdertrivslen betragteligt. Jeppe har de strategiske kompetencer, der skal til for at samle og repræsentere et mangfoldigt erhverv i vækst. Jeg er enormt stolt over, at vi er lykkedes med at finde de rette kompetencer internt”, siger formand for HORESTA, Mads Friis.

Den nyudnævnte administrerende direktør glæder sig til at opgaven:
“HORESTA skal ikke alene være landets bedste erhvervsorganisation, vi skal også være en attraktiv og ansvarlig samfundspartner. Vi ønsker at drive en agenda, hvor branchen kan udvikle sig endnu stærkere sammen og bidrage til en positiv udvikling inden for bl.a. beskæftigelse, integration og bæredygtighed, ligesom vi selvfølgelig fortsat vil have fokus på branchens konkurrencekraft og udvikling af Danmark som attraktiv destination. Jeg takker bestyrelsen for tilliden og glæder mig til at fortsætte HORESTAs gode udvikling sammen med det dygtige team af medarbejdere i HORESTA,” siger administrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind.

I direktionen får han selskab af juridisk direktør, Karina Lindewald. Hun er en erfaren og indsigtsfuld leder af HORESTAs juridiske rådgivning, og så sent som i foråret styrede hun med sikker hånd organisationen igennem svære overenskomstforhandlinger.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.