Annons:

Norwegian sikrer pengene til nye fly

Norwegian har sikret sig penge til at finansiere deres nye bestilte fly, som bliver leveret i det første halvår 2019.

Der har på det seneste været stor tvivl om Norwegians økonomi, som er tynget af stor gæld og svingende overskud. Det skriver Finans.

Men nu har det norske flyselskabet været ude til den norske børs og meddelt, at Norwegian har sikret sig betalingen af de nye fly, som bliver en del er flåden i 2019.

– Selskabet er glad for at kunne fortælle, at finansieringen af alle fly til levering i første halvår 2019 er sikret, skriver Norwegian i en meddelelse på den norske børs og forsætter:
– Det inkluderer også refinansiering af en allerede leveret Dreamliner. Det giver en positiv likviditetseffekt på 275 millioner norske kroner.

Den store tvivl i flyselskabets økonomiske situation har sænket aktien med 40 procent siden foråret. Ifølge Finans er Norwegians gæld næsten blevet fordoblet i løbet af 2018.

Flyselskabets gæld er gået fra tidligere i år at være på 18,3 mia. norske kroner til nu at være 30,1 mia. norske kroner.

Det har fået Norwegian til at lave en spareplan for to milliarder norske kroner, som medfølger ændret rutenetværk og salg af fly.

– Processen med at sælge fly fortsætter. Vi har oplevet betydelig interesse for vores eksisterende fly og kommende leveringer.

– Selskabet har for nylig underskrevet en hensigtserklæring om salg af to fly til levering i første kvartal 2019, skriver Norwegian.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.