Efter 36 år flyver Rolf stadig videre

’Det var de bedste penge, hun nogensinde havde givet ud’.

61-årige Rolf Hansen arbejder som cabin crew hos Sunclass og har været i firmaet helt tilbage til dengang, cabin crew blev uddannet på den såkaldte Spies-skole i Mallorca. Dengang betalte man selv for uddannelsen, og det var Rolfs mor, der fik æren af at betale den regning. En betaling, som Rolf her forklarer, at hans mor flere gange siden har givet udtryk for, at hun meget gladelig foretog.

Rolf har nemlig arbejdet i firmaet i 36 år og er fortsat meget glad for sit job i luften. I anledning af at Spies i år fejrer 70-års jubilæum, har vi taget en snak med nogle af medarbejderne om, hvordan det er at arbejde for rejsearrangøren i dag versus dengang. Her er Rolfs rejse down memory lane.

Mange klæder sig som om, de skal i fitness

En af de store forskelle fra dengang Rolf begyndte som cabin crew til nu er gæsternes påklædning.

- I gamle dage gik passagerne meget op i at komme iklædt farverigt og festligt tøj til flyveturen, mens mange i dag ifører sig joggingtøj eller ser ud som om, de er på vej i fitnesscentret, siger Rolf.

Han er heller ikke i tvivl om, hvorfor tendensen er blevet sådan. Ifølge Rolf handler det om, at folk i dag er mere vant til at rejse. Dengang var det en større begivenhed, når man skulle ud og flyve, og det markerede folk også i form af at tage fint tøj på.

Fem timers fuld opmærksomhed

Det er ikke kun tøjet på gæsterne, der adskiller sig fra dengang, Rolf begyndte i faget til nu. Også gæsternes adfærd har ændret sig markant, og det skyldes den teknologiske udvikling:

- I dag sætter mange sig på deres plads, tager høretelefonerne på og ser film det meste af vejen. I gamle dage, før alt den teknologiske underholdning kom til, havde du deres fulde opmærksomhed i de fem timer, det tog at flyve til Gran Canaria. I dag kan det være sværere at få lige så meget kontakt til gæster, fortæller Rolf og tilføjer: - Dengang jeg begyndte, var det mere særligt at skulle ud og flyve. Folk forbinder i dag flyveturen med transport i højere grad. Når det er sagt, har vi stadig en virkelig fin feriestemning ombord. Det er jo glade gæster, der enten er forventningsfulde på vej på ferie eller vender solbrune og afslappede retur.

Spies-skole og airguider

Rolf blev ansat i Spies dengang, rejsearrangørens flyselskab hed Conair. Det var i 1993, og forud for hans ansættelse havde han været to måneder på selvbetalt Spies-skole. De var 200 aspiranter på den årgang, Rolf gik på. Spies-skolen uddannede dog folk i forskellige retninger: Nogle kom ud som færdigstøbte rejseledere og guider, mens folk som Rolf kom ud som cabin crew, og dengang var der også de såkaldte ’airguider’. Guider, som var med i flyet.

Selvom skolen blev gennemført, kunne man ikke vide sig sikker på at få et arbejde hos Spies – eller andre rejsearrangører bagefter. Derfor var glæden stor, da Rolf sammen med 24 andre fra Spies-skolen dengang fik ansættelse i Spies efterfølgende.

Rolf har en god idé om en af grundene til, at han var så heldig at få ansættelse.

- Dengang var Spies Rejser ejet af Janni Spies, og hun gik meget op i at få flere mænd repræsenteret i faget som cabin crew. Dengang var vi ikke særlig mange mænd i kabinen, mens vi i dag næsten er halvt-halvt, fortæller han.

Jeg har aldrig sagt, at ’jeg skal på arbejde’

Rolf blev meget hurtig glad for sit arbejde, hvilket også var en af årsagerne til, at hans mor flere år efter stadig sagde, at hendes betaling for hans uddannelse var givet godt ud. Og selv i dag er Rolfs glæde for sit fag ikke til at tage fejl af.

- Jeg har aldrig set det som et arbejde. Jeg ser snarere mit job som en livsstil. Jeg har af den grund heller aldrig sagt, at ’jeg skal på arbejde’. Jeg har sagt ’Jeg skal ud at flyve’, fortæller han og medgiver, at netop den faste vending omkring at skulle på arbejde har gjort det svært for nogle i hans omgangskreds at finde rundt i, om han skulle på ferie eller arbejde.

Rolf er ikke i tvivl om, hvorfor han er blevet i sit fag så længe, og hvad der giver ham stor arbejdsglæde: Det handler om de gæster, han servicerer:

- Vi flyver jo gæster ned på ferie, og derfor ser man så mange glade mennesker. Det gør, at din dag bliver god, fortæller han.

Også de gæster, der flyver hjem fra ferie, er i godt humør, fortæller Rolf. Han har indtrykket af, at folk ofte har fået lige præcis den mængde ferie, de havde behov for, og at folk på hjemturen derfor er glade for at skulle hjem til deres base.

- Når folk stiger af flyet, er der flere, som siger ’Så er vi klar til ferie igen næste år’. Det er tydeligt, at der blandt vores gæster er mange gengangere. Jeg oplever, at nogle udbryder ’Nej, er du nu med igen’, fortæller Rolf.

28 års langdistance

Man hører tit om, at det kan være hårdt for familier til stewarder og stewardesser at få hverdagen til at passe, fordi jobbet i kabinen ikke er et 9-17 arbejde. Men arbejdet som cabin crew passer faktisk glimrende ind i Rolfs hverdag. Han er nemlig på 28. år i forhold med sin spanske mand. Om vinteren, hvor mange af flyvningerne netop er ned til Spanien, passer det ham derfor rigtig fint at have så tæt et tilhørsforhold til Spanien.

- Hende, der booker vores personalehotel, ved godt, at jeg ikke behøver noget hotelværelse, når vi skal overnatte i Spanien mellem flyvningerne, siger Rolf.

Han har nu droslet ned på arbejdsmængden, så han i dag arbejder seks uger i streg, for derefter at have tre ugers fri. I de tre uger kan man typisk finde ham i Spanien. Og en ting, der også er sikkert er, at du de næste mange år endnu kan finde ham i Sunclass-flyene, når du er på vej på ferie.