Annons:

Royal Caribbean forventer at være rentabel i 2022

Med to tredjedele af flåden i drift er udviklingen vendt i Royal Caribbean, og selskabet sætter fuld damp mod et succesfuldt 2022. I sin økonomiske opdatering for 3. kvartal er selskabet optimistisk og ser frem mod fjerde kvartal og hele 2022.

Royal Caribbean har dog tabt mere end en milliard dollars i det sidste kvartal. Med skibe, der returneres i drift og tusindvis af besætningsmedlemmer der skal flyves til havne verden over, overtrumfer omkostningerne stadig indkomsten betydeligt.

Genstarten af driften går dog bedre end forventet for Royal Caribbean. I øjeblikket er to tredjedele af flåden operationel. Ved årets udgang forventer Royal Caribbean Group, at 51 ud af 60 skibe er på havet, mere end 80 % af kapaciteten på verdensplan.

Siden RCCL genstartede driften, har mere end 500.000 gæster sejlet med selskabets skibe. Dette antal vil være mere end fordoblet ved udgangen af året, efterhånden som skibenes kapacitet øges og flere skibe er i drift.

Jason T. Liberty, Executive Vice President og CFO: “I takt med at smitten er faldet, er efterspørgslen steget. Selvom der stadig er mange usikkerheder med Covid-19, såvel som pres på omkostningerne og på forsyningskæden, fortsætter vi vores vej fremad og forventer et positivt cash flow for koncernen i foråret 2022, samt at generere positiv indtjening for hele 2022.” For 2021 forventer selskabet dog stadig store tab.

I den nærmeste fremtid begynder tingene at se lysere ud for Royal Caribbean. Krydstogtsrederiet genoptog driften med yderligere 11 skibe i tredje kvartal. i dag har 40 skibe fra rederiets fem brands, eller cirka 65% af dets kapacitet, genoptaget sejladserne. Ved årets udgang vil dette tal være på 50 ud af 61 skibe, eller 80 % eller mere af den samlede kapacitet, med skibe, der sejler med 65-70 % belægning. De øvrige i flåden forventes at vende tilbage til drift i foråret 2022. Bookingtallene ser positive ud, hvor tredje kvartal klarede sig markant bedre end andet kvartal, som var påvirket af et fald i bookingerne på grund af stigningen i Delta-varianten.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.