Annons:

Direktør i DRF, Lars Thykier

Venter skærpet rejsevejledning for Spanien

Brancheorganisationer kalder det ”uacceptabelt” hvis ny rejsevejledning sender hele Spanien i Orange. Opfordrer igen til regionalt opdelte rejsevejledninger.

Brancheorganisationerne Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsearrangører i Danmark vurderer, at det er sandsynligt at Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledninger i dag byder på en skærpet vejledning for rejser til Spanien, som ventes at gå fra ”Gul” til ”Orange”, så ikke-nødvendige rejser frarådes til hele landet.

I en fælles pressemeddelelse skriver de to organisationer, at ”den forventede udvikling i det samlede smittetal for Spanien” kan resultere i en skærpet rejsevejledning, og de opfordrer på den baggrund igen myndighederne til at lave en regionalt baseret rejsevejledning, der tager højde for smittetrykket i de enkelte spanske regioner.

”Rejsebranchen har over for bl.a. Udenrigsministeren påpeget urimeligheden i en samlet rejsevejledning for Spanien og opfordret til, at modellen med landsvise rejsevejledninger justeres,” siger administrerende direktør i DRF, Lars Thykier. Han fortsætter: ”Vi går derfor meget stærkt ud fra, at Udenrigsministeriet vil præsentere en regional rejsevejledning for Spanien. Alt andet ville være helt uacceptabelt over for både de rejsende, for rejsebranchen og for samarbejdspartnerne i de spanske ferieområder, hvor smittetrykket overholder de danske kriterier”.

Udenrigsministeriet har tidligere afvist at indføre regionale rejsevejledninger med henvisning til, at det vil være for tungt, rent administrativt.

Den ugentlige opdatering af Udenrigsministeriets rejsevejledninger offentliggøres torsdag kl. 16.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.