Annons:

Nye rejsevejledninger: lukker for Bulgarien – åbner mere i Sverige

Det er i denne omgang slut med de omdiskuterede ungdomsrejser til Sunny Beach, efter at Udenrigsministeriet opdaterede rejsevejledningerne torsdag.

Bulgarien er nu blandt de lande, hvor Udenrigsministeret fraråder alle ikke-nødvendige rejser, og dermed også ferierejser. Den ændrede rejsevejledning kommer efter omfattende kritik af ungdomsrejser til Sunny Beach, hvor kritikere mener, at feriegæsterne udsætter sig for unødig risiko for smitte, som så bringes hjem til Danmark efterfølgende.

Men direktør i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger Rasmussen, oplyser, at rejsevejledningen til Bulgarien ikke er ændret på grund af kritikken, men fordi landets kontakttal – altså antallet af smittede i forhold til indbyggertallet, er blevet for højt.

Til gengæld er der lempelser i rejsevejledningen for Sverige, så det nu er muligt at rejse til yderligere fem svenske amter: Jämtland, Södermanland, Uppsala, Ôrebro og Ôstergötaland. Dermed kan i alt 12 svenske amter besøges med ferie for øje.

Rejsevejledningen for Spanien er indtil videre uforandret, selvom smittetallet i dele af landet er steget markant i den seneste uge. Udenrigsministeriet råder dog til, at man lader sig teste, hvis man har rejst i en selvstyrende spanske region Aragonien, i Nordspanien.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.