Annons:

Forskere: Danmark er tæt på at lave bæredygtigt flybrændstof

Det er tæt på, at man i dag kan producere bæredygtigt brændstof til fly i Danmark. Udfordringen handler om, hvorvidt det kan blive produceret i store nok mængder.

To forskere fra Syddansk Universitet har lavet en rapport, som viser mulighederne for at fremstille bæredygtigt brændstof i Danmark. Henrik Wenzel, der er i spidsen for forskerholdet, fortæller til Ritzau, at man i Danmark er tæt på at fremstille bæredygtigt brændstof til fly:

– Rapporten viser, at det er meget realistisk. Jeg vil endda sige, at det er sikkert, for vi baserer det på eksisterende teknologi, siger Henrik Wenzel.

Den bæredygtige biogas, som fungerer som brændstof, er lavet af eksempelvis kolort, og det er der ikke nok af i Danmark til at dække flyenes behov ifølge Anders Winther Mortensen, ph.d og førsteforfatter i rapporten.

Han forventer dog, at det i 2025 bliver muligt at spalte afføringen med brint, som vil gøre det muligt at bruge som flybrændstof.

– Det er vigtigt, at vi får brint ind i vores brændstof, for hvis vi ikke gør det, har vi ikke biomasse nok til at dække vores forbrug, siger Anders Winther Mortensen.

Det bæredygtige brændstof forventes at koste mellem to til tre gange mere end almindeligt flybrændstof koster. Men det skræmmer dog ikke flyselskabet SAS, der er positiv over for den nye rapport:

– SAS har en klar ambition om at stimulere markedet for netop alternative, bæredygtige brændstoffer, da prisen lige nu er 3 til 4 gange højere end traditionelt flybrændstof, siger Simon Pauck Hansen, koncerndirektør i SAS.

Rapporten er lavet i et samarbejde med Nisa, ingeniørvirksomheden Niras og med kapital fra en række virksomheder, herunder SAS.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.