Økonomi og CO2 præger erhvervsrejser
DBTA’s jubilæumsmøde satte fokus på globale usikkerheder, rejsebudgetter og Danske Banks erfaringer med CO2-budget for flyrejser.
Som verden ser ud lige nu, er den økonomiske og geopolitiske udvikling mere relevant for vores branche end længe.
Ulrik Bie økonomisk redaktør på Berlingske, som også har været taler på Travel News Market Studio, gav sit perspektiv på nogle af de vigtigste og mest komplekse udviklinger i den globale økonomi og politik.
Hvad skal vi holde øje med? Hvor er de største usikkerheder – og ikke mindst: Hvad kan udviklingen betyde for virksomheder og Business Travel i den kommende tid?
Med afsæt i BCD's data, surveys og markedsindsigter gav Tom Buskbjerg fra BCD et aktuelt billede af markedet: Hvor er priserne på vej hen? Hvilke trends bør Travel Managers holde øje med – og hvad kan udviklingen betyde for rejseprogrammerne og budgetter?
Helle Westphael Ekstrøm Danske Bank gav en status på bankens implementering af CO2 budget på flyrejser.
Hvordan er det gået, hvilke udfordringer og resultater har det givet og ikke mindst hvilke brugbare erfaringer har de gjort sig i processen mod at have CO2 rejsebudget som styrende for deres rejseaktiviteter? Målet er i 2030 at have opnået 70% reduktion i CO2 udslippet på rejser. Banken har allerede nået 74%.