750 fans varmer op på Oslobåden

Mere end 750 danske fodboldfans sejler til Oslo med sang, quiz og rød-hvid stemning før kampen mod Norge.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når Danmark møder Norge på Ullevaal Stadion, bliver det med opbakning fra mere end 750 danske fans, der har sat kurs mod den norske hovedstad ombord på Oslobåden. 

Allerede på overfarten begynder optakten til det nordiske opgør, og i DBU glæder man sig over at kunne være med til at give de danske fans en god oplevelse på vej til kampen:  

"Vi ser utrolig meget frem til opgøret mod Norge. At kunne fylde Oslobåden med danske fans er helt fantastisk. Det har været tydeligt længe, at der er stor interesse for kampen, og vi glæder os til at se så mange danskere tage turen til Oslo. Den opbakning betyder meget, og vi håber, at fansene får en fantastisk tur og er med til at skabe en stærk rød-hvid kulisse på Ullevaal Stadion,” siger Ole Palmå, Kommerciel direktør i DBU.

Nordisk opgør 

På turen mod Oslo bliver der skruet op for den rød-hvide stemning for de mere end 750 danske fans ombord. 

Undervejs vil der være masser af aktiviteter og underholdning med blandt andet sang, quiz og andre indslag, der skal få de danske fans i kampstemning. 

Det hele skal være med til at skabe en festlig optakt til landskampen, inden turen går videre mod Ullevaal Stadion og det nordiske opgør mod Norge. 

Powered by Labrador CMS