Efterårsferien kan blive langt billigere

Mens Malaga topper danskernes søgninger, viser nye tal, at flere europæiske storbyer kan nås tur-retur for under 1.500 kroner.

Offentliggjort

Efterårsferien er lige rundt om hjørnet, og rejsesøgemaskinen momondo har i den forbindelse kortlagt både de 10 mest populære og 10 billigste rejsemål.

Malaga topper listen over de mest søgte destinationer til efterårsferien, efterfulgt af London, Paris, Barcelona og Rom. En returbillet til Malaga koster i gennemsnit 3.000 kr., mens Paris, Barcelona og Rom ligger på omkring 2.500-2.800 kr. 

Men kigger man lidt bredere på Europa, ser prisniveauet anderledes ud. På momondos liste over de 10 billigste destinationer til efterårsferien koster alle returbilletter under 1.500 kr. Blandt dem er Gdansk til 808 kr., Berlin til 947 kr. og Riga til 1.034 kr. 

“Det er tydeligt, at de klassiske feriefavoritter stadig trækker i danskerne, men der kan være mange penge at spare ved at kigge mod andre europæiske storbyer. Flere kan nås for omkring 1.000 kr. tur-retur, som for eksempel den altid pulserende Berlin,” siger Lisbet Due Berg, presseansvarlig hos momondo.

Billige destinationer vinder også frem

Tallene tyder samtidig på, at flere danskere har fået øjnene op for de billigere alternativer. Søgningerne til Gdansk er steget med 52 pct. sammenlignet med sidste efterårsferie, mens Bergamo er gået frem med 43 pct. og Manchester med 31 pct.

Top 10 billigste destinationer for efterårsferien 2026 på momondo.dk

Powered by Labrador CMS