Annons:

Fyret Boeing-direktør kan få over 400 millioner kroner

Senest annoncerede Boeing, at flyproducentens administrerende direktør Dennis Muilenburg er blev fyret med øjeblikkelig virkning. Nu kommer det frem, at direktøren kan gå med næsten en halv milliard kroner.

Dennis Muilenburg, der for nyligt fik sparket af Boeing, kompenseres med en ”gylden faldskærm”, når han forlader Boeing, skriver CNN.

Det er uklart, hvor mange penge direktøren kommer til at modtage i kompensation, men offentlige registre viser, at han har ret til 30 plus 7 millioner dollars, aktier til en værdi af 20 millioner og en pension på over 11 millioner dollar. Det svarer til en samlet værdi på 450 millioner kroner.

Dennis Muilenburg blev direktør for Boeing i 2015. Hans fyring sker efter, at han har været under stor kritik, siden Boeing 737 MAX-flymodel havde to flystyrt i oktober 2018 og marts 2019. Ifølge Ritzau har han været beskyldt for at være ”tonedøv og akavet” over for familierne til ofrene for flystyrtene.

Ledelsen mente til sidst, at en ændring i lederskabet var nødvendigt for at genopbygge tilliden til flyproducenten.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.