Annons:

Forbrændt flypassager tilkendes erstatning fra flyselskab

EU-domstolen har afsagt kendelse i en sag, hvor en passager blev forbrændt af varm kaffe, der væltede ned i skødet under turbulens

Passageren, dengang seksårig pige, fik en kop skoldhed kaffe i skødet, som stod på klapbordet ved siden af hendes flysæde, hvor pigens far sad.

Far og datter rejste med det nu lukkede Niki Air fra Spanien til Østrig, og undervejs på turen fløj flyet ind i kraftig turbulens, så kaffekoppen væltede ned fra klapbordet, og ramte pigen.

På vegne af datteren krævede faderen erstatning på 8 500 Euro, ca. 60 000 danske kr. Sagen endte i Østrigs Højesteret, hvor dommerpanelet måtte spørge EU-domstolen til råds for at finde ud af, om hændelsen kunne betegnes som en erstatningspligtig ”ulykke” efter Montreal-konventionen.

Dette bekræftede EU-domstolen, hvorefter den Østrigske Højesteret dømte til fordel for pigen og hendes far. Retten gør dog i sin kendelse opmærksom på, at flyselskaber kan slippe for erstatningsansvar, hvis det kan dokumenteres, at en passager selv er skyld i hændelsen.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.