Gratis WiFi-opgradering på alle flyklasser

En person holder en smartphone foran en flyskærm med sædeunderholdning.
PASSAGER: En rejsende bruger en smartphone foran et sædeunderholdningssystem om bord på et fly.

Singapore Airlines vælger Starlink til at levere næstegenerations højhastigheds-WiFi

Fra starten af 2027 begynder Singapore Airlines en gradvis udrulning af Starlinks højhastighedsforbindelse på flyselskabets Airbus A350-900 long-haul- og ultra-long-range flåde - herunder på den daglige og direkte flyvning mellem København og Singapore - samt selskabets A380-fly. Udrulningen forventes afsluttet inden udgangen af 2029, og rejsende vil fortsat kunne nyde Singapore Airlines’ ubegrænsede gratis WiFi på alle flyklasser.

Offentliggjort

Fra starten af 2027 begynder Singapore Airlines en gradvis udrulning af Starlinks højhastighedsforbindelse på flyselskabets Airbus A350-900 long-haul- og ultra-long-range flåde - herunder på den daglige og direkte flyvning mellem København og Singapore - samt selskabets A380-fly. Udrulningen forventes afsluttet inden udgangen af 2029, og rejsende vil fortsat kunne nyde Singapore Airlines’ ubegrænsede gratis WiFi på alle flyklasser. 

Singapore Airlines (SIA) har indgået en aftale med Starlink om at udstyre flyselskabets Airbus A350-900 long-haul fly (LH), A350-900 ultra-long-range fly (ULR) samt A380-fly med lynhurtigt satellit-internet fra første kvartal af 2027og frem til 2029.

- "Hurtig og stabil internetforbindelse er i dag en central del af rejseoplevelsen. Singapore Airlines tilbyder allerede verdens mest omfattende gratis WiFi-service om bord på hele vores flåde. Starlink vil tage dette til næste niveau ved at levere næstegenerations højhastighedsforbindelse, der gør det muligt for vores kunder at være underholdt, forbundet og produktive på hele rejsen med en lettere og mere stabil oplevelse fra take-off til landing," udtaler Yeoh Phee Teik, Senior Vice President Customer Experience, Singapore Airlines.

Med mere end 10.000 satellitter i lavt kredsløb over jorden (LEO) kan Starlink levere multi-gigabit-forbindelse til fly. Det sker ved hjælp af Starlinks Aero Terminal, der kan understøtte op til 1 Gbps pr. antenne, hvilket betyder, at SIA’s passagerer får en hurtigere og mere stabil WiFi-forbindelse under hele rejsen og problemfrit kan streame film, dele indhold på sociale medier, spille spil og sende store filer.

 - "Vi glæder os til at introducere Starlink om bord på Singapore Airlines. Både passagerer og besætning vil opleve en forbindelse med lav latenstid, når de rejser. Uanset, om man flyver long-haul eller ultra-long haul, redefinerer Starlink mulighederne for både leisure- og business-rejsende – hvilket gør hver eneste flyrejse mere behagelig og giver langt bedre forbindelser," siger Jason Fritch, Vice President Starlink Enterprise Sales, SpaceX.

Rejsende på Suites, First Class, Business Class, PPS Club-medlemmer samt KrisFlyer-medlemmer, der rejser på Premium Economy Class og Economy Class vil fortsat nyde Singapore Airlines’ ubegrænsede gratis WiFi-service på fly med Starlink om bord.

Powered by Labrador CMS