Annonce:

Annonce:

Engelske hoteller åbner igen

Britisk genåbning bekræftet, hotellerne genåbner på mandag den 17. maj.

Den britiske premierminister Boris Johnson bekræftede tirsdag, at den næste fase i landets genåbningsplan starter på mandag den 17. maj. Det betyder blandt andet, at engelske hoteller, og andre overnatningssteder, igen kan modtage gæster.

Også restauranter og pubber genåbner yderligere, idet der fra den 17. maj bliver mulighed for indendørs servering. Og teatre, biografer, museer og andre seværdigheder får ligeledes mulighed for at modtage besøgende, dog med begrænsninger på antal og de enkelte gruppers størrelse. På restauranter og pubber må der eksempelvis højest sidde seks personer ved samme bord.

Boris Johnson betegner den fortsatte genåbning af landet som ”et betydeligt skridt på vejen tilbage mod normalitet”, og udtrykte samtidig forhåbninger om, at udenlandske turister i større omfang vil vende tilbage til England i tiden efter den yderligere genåbning.

Hos turismeorganisationen UKHospitality hilser man den yderligere genåbning velkommen, men understreger samtidig, at der skal mere til, hvis turisterne for alvor skal vende tilbage til England: ”Der er stadig omfattende restriktioner, så dette er mere en psykologisk end en økonomisk genåbning. Derfor er det afgørende, at vi fastholder planen om fjernelse af alle restriktioner fra den 21. juni” lyder det fra organisationen.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.