Annonce:

Annonce:

Bravo Tours lander gigant-minus for 2019

Afleverer regnskab med revisorpåtegning, som direkte fraråder godkendelse af regnskabet. Koncernen bag bureauet leder med lys og lygte efter nye ejere.

TravelCo Nordic, som er det registrerede navn bag charterrejsebureauet Bravo Tours, kom ud med et regnskab for 2019 på 206 mio. Underskuddet er så stort, at charterbureauets egenkapital er sendt i et gigantisk minus på næsten 192 mio. kr. og regnskabet er suppleret med revisors såkaldte ”afkræftende konklusion”. Her skriver revisor, at regnskabet ”…ikke giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2019 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2019 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at generalforsamlingen ikke bør godkende årsregnskabet.”

Bravo Tours forklarer i ledelsesberetningen det dystre årsresultat med, at resultatet præges af ”eftervirkningerne af Primera Airs konkurs”. Primera Air var inhouse charterflyselskab i den islandsk ejede rejsekoncern, som også tæller bl.a. svenske Solresor, norske Solia og finske Matkavekka. Da regnskabet vedrører perioden januar til december 2019, er Corona-krisen derimod ikke en medvirkende faktor til det store tab.

Den islandske rejsekoncern har siden juni måned haft den islandske bank Arion Bank som midlertidig ejer, og har gennem længere tid været på jagt efter en ny, permanent ejerkreds. Ifølge ledelsesberetningen i årsrapporten er denne manøvre tæt på at lykkes, og koncernen har siden midten af august gennemgået en Due Dilligence.

“Nye mulige ejere kom til hen over sommeren 2020, og den 12. august gik vi igen i due diligence. Ved indsendelse af regnskabet er due diligence stadig kørende og et nyt ejerskab kan falde på plads umiddelbart herefter,” lyder det i ledelsesberetningen.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.