Annons:

Strawberry fuldender udrulningen af Mews og anvendes af 230 hoteller i Norden

Mews har gennemført en vellykket udrulning af sit Property Management System (PMS) på tværs af hele Strawberry-hotelporteføljen.

Strawberry, der er en af Nordens største hotelgrupper, har valgt at skifte til Mews’ cloud-løsning på grund af platformens fleksibilitet, skalérbarhed og sikkerhed. Hotelgruppens brands omfatter Comfort Hotel, Quality Hotel, Clarion Hotel og Clarion Collection Hotel samt cirka 50 uafhængige hoteller, som nu alle byder gæsterne velkomne via Mews-platformen.

”Denne transformation har været en vigtig del af vores kontinuerlige indsats for at være innovative, og vi er glade for, at hele vores hotelportefølje nu er baseret på Mews”, siger Eirik Bogsnes, Executive Vice President hos Strawberry. “Vores teams har hurtigt tilpasset sig den nye software, hvilket er et bevis på hvor brugervenlig den er, og allerede nu har løsningen stor indflydelse på driften og gæsternes oplevelser.”

Siden Strawberry flyttede deres første hotel til Mews, har de allerede håndteret over 2,5 millioner reservationer via PMS. En ud af tre hoteller bruger Mews Kiosks som en nem selvbetjeningsløsning til check-in, og gæsterne bruger i gennemsnit to et halvt minut pr. session, hvilket inkluderer køb af opgraderinger i kiosken.

“Det har været en større opgave at implementere Mews på over 200 hoteller, da hvert hotel samtidig anvender en række integrationer, som skulle overføres uden problemer,” siger Kari Anna Fiskvik, Senior Vice President Technology hos Strawberry. ”Vi har opdateret vores tekniske økosystem og genopbygget over 20 forskellige systemer i forbindelse med denne omlægning, så vi kan udnytte Mews’ Marketplace fuldt ud. Alle involverede teams har leveret et fremragende stykke arbejde i forbindelse med overgangen og har sikret, at vores høje standard for hoteldrift blev opretholdt.”

Hvert Strawberry-hotel er i gennemsnit forbundet med 15 aktive integrationer, hvilket understreger hvor vigtigt det er med en nem og pålidelig forbindelse via Mews. Strawberry brugte Mews Open API til at opbygge brugerdefinerede tilslutninger til en række skræddersyede værktøjer ud over at etablere forbindelse til førende softwareløsninger til hotel- og restaurationsbranchen via Mews Marketplace.

“I løbet af de sidste to år har vi lært Strawberry-teamet rigtig godt at kende, og deres åbenhed over for nye måder at arbejde på og deres engagement i at levere bemærkelsesværdige oplevelser til gæsterne er en kilde til inspiration,” siger Matt Welle, CEO for Mews. “Jeg er glad for, at alle hoteller nu anvender Mews. En spændende fremtid venter forude.”

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.