Annons:

Scandic åbner største konferencehotel i Finland

Scandic Avenue med 350 værelser ventes klar til åbning i 2022.

Scandic Hotels har underskrevet en aftale, som betyder indretningen af Finlands største konferencehotel med 350 værelser og mere end 2.000 m2 møde- og konferencelokaler samt en restaurant og bar. Hotellet, som indrettes fra næste forår, ventes at stå klar til at modtage gæster i 2022, og får hjemsted i en af Helsinkis historiske bygninger fra 1920erne, centralt i den finske hovedstad.

– Det centrale Helsinki har manglet et større konferencehotel gennem lang tid. Når vi åbner Scandic Avenue får byen både et stort hotel og et spændende nyt sted at afholde events midt i byen, fortæller Aki Käyhkö, administrerende direktør for Scandic Hotels Finland.

Med gode flyforbindelser til særligt Fjernøsten anser Scandic Helsinki og Finland for at være et vigtigt marked for kæden, og Scandic planlægger derfor yderligere to hotelåbninger på det finske marked i de kommende år, med tilsammen yderligere 670 værelser i kapacitet.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.