Annons:

Ikke afgørende med dansk SAS-boss

SAS' øverste chef i Danmark, Simon Pauck Hansen, forlader selskabet til januar. Dermed er der ikke en eneste dansker tilbage i koncernledelsen hos det udfordrede selskab.

Men selvom Danmark modsat Sverige og Norge fortsat bakker op om SAS og har tilkendegivet, at man er villig til at øge statens ejerandel som en del af den omfattende SAS-Forward-plan, der skal sikre overlevelsen og gøre selskabet konkurrencedygtigt, er det ikke afgørende, at der er danskere placeret i koncernledelsen.

Det siger SAS’ danske bestyrelsesformand, Carsten Dilling, til Børsen.

I en luftfartssektor, der bliver mere og mere international, er de tider nemlig forbi. Og med ansættelsen af hollandske Anko van der Werff som første ikke skandinaviske topchef, er der allerede gjort op med de nationale hensyn en gang for alle, lyder det.

»Man skal aldrig sige aldrig, men det kommer ikke til at blive et særskilt krav, at vi skal finde en dansk afløser. Vi skal alene kigge på kvalifikationer. Luftfart er internationalt, og ansættelsen af Anko van der Werff har i den grad understreget, at det ikke er spor dumt med et internationalt ledelsesteam,« siger Carsten Dilling til Børsen.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.