En mand står på en blå scene foran et stort SAS-logo og tallet 80.

Hummelgaard: SAS styrker Danmark og lufthavnen

Finansministeren roser SAS’ transformation og kalder flyinvesteringen vigtig for både dansk økonomi, global sammenhængskraft og mindre støj og CO2.

Det har ikke altid været nemt for dem. De har været gennem Covid-pandemi, Charpter-11 og store politiske forandringer i verden.

Finansminister drog i sin tale en parallel til sin egen opvækst tæt på Københavns Lufthavn. Hans bedstefar var flymekaniker og havde måske været med til at vedligeholde SAS første DC3’er for mere end 50 år siden. En anden stor del af hans familie har alle haft jobs i Lufthavnen, hans mor var i SAS Service Partner hvor hun bl.a. rengjorde cateringudstyret. Han er selv vokset op i Kastrup tæt ved lufthavnen. De var meget stolte over at arbejde for SAS og ”jeg håber at det stadig gælder for de nuværende medarbejdere” sagde han.

Han gav udtryk for en stor respekt i regeringen over det fantastiske arbejde, som SAS har udført de seneste år og den transformation som de har været igennem siden 2021.” Ekspansionen af langdistance flyflåden er et meget vigtigt element i at yderligere forstærke Københavns Lufthavn som et globalt knudepunkt. Dette er gode nyheder for Danmark, fordi det styrker vores økonomiske udvikling. Som Finansminister kan jeg jo ikke undlade at glæde mig over ethvert initiativ, der bringer værdi og god økonomi til Danmark”.

SAS gør verden mindre og holder Danmark åben til resten af verden. I dag har SAS gjort verden endnu mindre for os. Danmark er et lille land, men vi har ikke råd til at have en lille horisont. For Danmark er forbindelser ikke ”nice to have, but need to have” Det skaber nye jobs og forretningsmuligheder og forbinder vores økonomi med resten af verden. SAS' støtter nøjagtigt op om dette. Flyinvesteringen støtter også op om bæredygtigheden og viser at SAS har og vedkender sig et ansvar for et bedre miljø. Udover det mindre co2-udslip har de nye fly også en meget mindre støjgrænse, som er til glæde for ikke mindst beboerne omkring lufthavnen.

Powered by Labrador CMS