momondo erfarer
Flypriser i maj stiger markant fra Danmark
Nye tal fra momondo viser, at gennemsnitspriserne på flyrejser i maj er steget 16 procent fra sidste år, mens juni lige nu ligger lidt lavere.
Med de stigende brændstofpriser har momondo undersøgt, hvordan flypriserne har udviklet sig inden for de sidste to måneder. Rejsesøgemaskinens tal viser, hvordan gennemsnitspriserne for flyrejser fra Danmark forholder sig sammenlignet med sidste år.
For rejser i maj er gennemsnitspriserne på flybilletter fra Danmark steget med 16% sammenlignet med 2025*. Samtidig er flysøgninger efter rejser i maj steget med 12%, hvilket peger på, at danskernes appetit på rejser fortsat er stærk, selvom priserne bevæger sig opad. For lidt over en måned siden pegede prisudviklingen ellers i den modsatte retning. Her viste tal, at gennemsnitspriserne for flybilletter for afrejse i både april og maj faktisk var faldet med 13% sammenlignet med 2025**.
“Flypriser er i konstant bevægelse, og udviklingen viser, hvor hurtigt billedet kan ændre sig. Når vi samtidig ser, at flysøgninger efter rejser i maj er steget med 12 procent sammenlignet med samme periode sidste år, vidner det om at danskernes lyst til at rejse fortsat er stor. Selvom vi tidligere på foråret så faldende priser, kan flere faktorer såsom øget efterspørgsel eller priserne på brændstof få flypriserne til at stige hurtigt. Derfor kan det være en god ide at bruge værktøjer som momondos prisagent, der gør det muligt at følge priserne på en bestemt rute og få besked, når de ændrer sig,” siger Lisbet Due Berg, presseansvarlig hos momondo.
Gælder det også for juni?
momondo har set på, hvordan priserne for den første sommermåned ser ud lige nu – og her er der ikke den samme stigning som priserne i maj. Gennemsnitspriserne for flyrejser fra Danmark i juni er 2% lavere end samme tidspunkt sidste år***.
Om data
*Data er baseret på flysøgninger foretaget på momondo.dk og associerede sider i perioden mellem 1.4.2026 og 30.4.2026 for flyrejser med afgang mellem 1.5.2026 og 31.5.2026 fra enhver dansk lufthavn. De blev sammenlignet med søgninger foretaget i perioden mellem 1.4.2025 og 30.4.2025 for flyrejser med afgang mellem 1.5.2025 og 31.5.2025. Alle priser er gennemsnitspriser for returbilletter på økonomiklasse. Priserne kan variere, og besparelser kan ikke garanteres. Procentvise ændringer i søgninger er omtrentlige.
**Data er baseret på flysøgninger foretaget på momondo.dk og associerede sider i perioden mellem 1.3.2026 og 31.3.2026 for flyrejser med afgang mellem 1.4.2026 og 31.5.2026 fra enhver dansk lufthavn. De blev sammenlignet med søgninger foretaget i perioden mellem 1.3.2025 og 31.3.2025 for flyrejser med afgang mellem 1.4.2025 og 31.5.2025. Alle priser er gennemsnitspriser for returbilletter på økonomiklasse. Priserne kan variere, og besparelser kan ikke garanteres. Procentvise ændringer i søgninger er omtrentlige.
***Data er baseret på flysøgninger foretaget på momondo.dk og associerede sider i perioden mellem 1.4.2026 og 30.4.2026 for flyrejser med afgang mellem 1.6.2026 og 31.6.2026 fra enhver dansk lufthavn. De blev sammenlignet med søgninger foretaget i perioden mellem 1.4.2025 og 30.4.2025 for flyrejser med afgang mellem 1.6.2025 og 31.6.2025. Alle priser er gennemsnitspriser for returbilletter på økonomiklasse. Priserne kan variere, og besparelser kan ikke garanteres. Procentvise ændringer i søgninger er omtrentlige.