Finnair vinder igen i Nordeuropa

Finnair er for 16. år i træk kåret som Nordeuropas bedste flyselskab og får også pris for regionens bedste kabinepersonale.

Offentliggjort

Priserne blev uddelt ved Skytrax World Airline Awards, der betragtes som en af luftfartsbranchens mest anerkendte internationale prisuddelinger. Kåringerne er baseret på feedback fra millioner af flyrejsende verden over og fungerer som en global målestok for kvalitet i luftfarten. Den dobbelte anerkendelse understreger Finnairs position i Norden og flyselskabets vedvarende fokus på høj servicekvalitet. 

 

”At blive anerkendt af vores kunder for 16. år i træk er en stor ære for hele Finnair. Vi er dybt taknemmelige for den tillid, vores kunder viser os, og stolte af, at vores medarbejdere hver dag arbejder dedikeret for at skabe rejseoplevelser, der afspejler det bedste af finsk gæstfrihed. Denne anerkendelse er et resultat af den indsats og det engagement, som vores medarbejdere og samarbejdspartnere lægger i hele kundeoplevelsen hver eneste dag for at sikre, at vores kunder får en tryg, smidig og behagelig rejse,” siger Simon Large, Chief Customer Officer hos Finnair.

Finnair fortsætter investeringerne i hele kundeoplevelsen. Det gælder blandt andet udviklingen af digitale løsninger, forbedringer af kundeservicen, fornyelse af flåden og løbende opgraderinger af produkter og services ombord.

Med et stærkt fokus på kvalitet, pålidelighed og finsk gæstfrihed arbejder Finnair fortsat for at levere rejseoplevelser i verdensklasse til kunder på tværs af selskabets globale rutenetværk.



Powered by Labrador CMS