Annonce:

Annonce:

Zleep Hotels åbner lufthavnshotel i Tyskland

I foråret 2022 forventer Zleep Hotels at åbne dørene til endnu et hotel. Denne gang bliver det et lufthavnshotel i Frankfurt.

Zleep Hotel Frankfurt Airport bliver et lufthavnshotel med 165 værelser, lobby- og snackbar, fitnessrum og parkeringsmuligheder. Hotellet forventes at stå færdigt i 2022.

– Selvfølgelig skal Zleep til Frankfurt. Frankfurt International Airport er Tysklands største lufthavn og et vigtigt trafikalt knudepunkt i Europa. Her lander og letter mere end 1300 fly hver evig eneste dag – fly fyldt med potentielle Zleep gæster, fortæller CEO i Zleep Hotels, Peter Haaber.

Mere præcist får hotellet adresse i bydelen Kelsterbach, der kun er et stenkast fra den internationale lufthavn.

Også den tyske medejer, Deutsche Hospitality, ser store fordele i at etablere Zleep i Frankfurt:

– Vores store mål er at etablere Zleep som et velkendt hotelbrand i Europa, og her udgør opførelsen af Zleep Hotel Frankfurt Airport en vigtig milepæl, da Frankfurt er Europas transportcentrum, fortæller CEO i Deutsche Hospitality Thomas Willms.

Deutsche Hospitality opererer i forvejen fire hoteller i den tyske metropol herunder flagskibet Steigenberger Frankfurter Hof. Det er den tyske hoteloperatørs klare forventning, at Zleep Hotel Frankfurt Airport ligeledes skal agere flagskib for Zleep som europæisk brand.

Hotellet er et nybyggeri og opføres i samarbejde med ejendomsudviklingsfirmaet Four Points Development GmbH.

Det er ikke mere end blot en måned siden, at Zleep Hotels løftede sløret for kædens første tyske ​hotelprojekt i Hamborg.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.