Annons:

Fælles europæisk hotelstjerne-organisation vokser

Hotelstars Union bliver en international nonprofit-organisation.

Hotelstars Union (HSU) er organisationen bag arbejdet med en ensartet hotelstjerne-klassificering på tværs af Europa. Nu ændres HSU ​​til en international nonprofit-organisation med base i Belgien. Beslutningen skal styrke organisationen i arbejdet med at sikre kvaliteten og forholdene for ​​den europæiske overnatningsbranche.

“HSU er skabt af branchen, og vi arbejder med EU-institutionerne og OTA’erne for at etablere et gensidigt fordelagtigt og respektfuldt samarbejde. Stjerneklassifikationen understøtter hotellerne i deres internationale markedsføring og giver gæsterne værdifuld information om kvalitet,” siger HSU’s præsident, danske Jens Zimmer Christensen.

HSU startede som et fælles initiativ fra de nationale hotelorganisationer i Østrig, Tyskland, Sverige, Tjekkiet og Schweiz, i 2009. I de efterfølgende år er kredsen af deltagende lande vokset, så også Danmark, de tre baltiske lande, Luxembourg, Malta, Belgien, Grækenland, Aserbajdsjan, Slovenien og Liechtenstein er med.

Derudover er yderligere ni europæiske lande med som enten  ”associerede medlemmer” eller observatører. Det gælder bl.a. turistmæssigt store lande som Italien og Frankrig.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.