Annons:

Brøchner Hotels udvikler nyt fitness koncept

Boutiquehotelkæden Brøchner Hotels har lanceret et nyt fitness koncept og digitale løberuter på alle deres hoteller i Danmark.

Nu bliver det muligt at tage fitness-faciliteterne med op på værelserne på Brøchner Hotels seks hoteller i Danmark.

Flere gæster på hotellerne kan ikke lade vær med at tage motionstøjet med på ferierne for at holde træningen ved lige. Nu har Brøchner Hotels set nærmere på alternative træningsfaciliteter og udviklet et såkaldt “in-room fitness kit” og nyt digitalt løbekoncept.

Deres fitness kit består af en måtte, foam roller, håndvægte og elastikbånd, som kan bruges til at tage med op på værelset og træne hele kroppen.

Udover det har de også lavet speciallavet løberuter på 3, 5 og 10 kilometer, som kan findes med løbe-appen Endomondo

– Running & in-room fitness konceptet er udviklet med fokus på at gøre det muligt for vores gæster at vedligeholde deres træningsrutiner og få en komplet træning, når de opholder sig på vores boutique hoteller. Derfor har vi set på internationale trends for at skabe lettere og mere fleksible træningsmuligheder, fortæller Johan Åséll, COO i Brøchner Hotels.

Hvis man er til den mere traditionelle form for fitness på hotellerne, har Brøchner Hotels et fitnessrum på tre af deres seks boutiquehoteller.

Brøchner Hotels ejer Hotel SP34, Hotel Herman K, Hotel Ottilia, Hotel Danmark, Avenue Hotel Copenhagen og Hotel Astoria, der alle har beliggenhed i København.

Kommentarer är stängda.

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.