Annons:

Krise får mange tyskere til at ændre rejseplaner

Nye data fra en tysk rejseanalyse viser at øgede omkostninger, corona-pandemien og krigen i Ukraine får 41 procent af de tyskere, som har planer om at rejse det kommende år, til at vælge et andet rejsemål.

Inflationen i Tyskland er over 10 pct., hvilket er det højeste niveau i 70 år. Og i september meldte den tyske nationalbank ud, at landet står på kanten til en recession.

At Tyskland står i en alvorlig økonomisk situation afspejler sig i nye data fra den tyske rejseanalyse, der har undersøgt, hvordan inflation, krigen i Ukraine og corona-pandemien påvirker tyskernes rejseplaner de kommende 12 måneder.

I undersøgelsen svarer cirka halvdelen af tyskerne, at de forventer, at deres personlige økonomi vil blive forværret i de næste 12 måneder. Og en ud af tre svarer, at de ikke tror, at de har råd til at rejse inden for de kommende 12 måneder.

Ifølge den nye tyske rejseanalyse har 41 procent af tyskerne med planer om at rejse inden for de kommende 12 måneder allerede ændret rejseplaner på grund af den aktuelle situation og valgt et andet rejsemål, end de ellers ville have gjort.

20 pct. angiver øgede omkostninger som den primære årsag til den ændrede rejseadfærd, mens 18 pct. peger på corona-pandemien og 14 pct. på krigen i Ukraine.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.