Annons:

Christian Borg bliver Senior Vice President for Strawberry

Med over 20 nye hotelprojekter og 4.000 værelser i pipelinen styrker Strawberry organisationen yderligere. Christian Borg er blevet headhuntet til rollen som Senior Vice President for virksomheden.

Siden 1990 har Strawberry fokuseret på stærk vækst, rentabilitet og gæstetilfredshed. I foråret 2023 skiftede virksomheden navn, og med navneskiftet fulgte yderligere ambitioner for fremtiden – hvor Strawberry vil fortsætte sin vækst og udvide sit tilbud af oplevelser i Norden. I løbet af de næste par år vil porteføljen blive udvidet med flere hotel- og restaurantkoncepter, samt flere strategiske samarbejdspartnere. Den nyoprettede stilling som kommerciel direktør bliver central i den videre udvikling.

– Christian Borg er en grundpille her i Norden, hvad kommerciel ledelse angår. Med ham på holdet styrker vi nu de kommercielle kræfter og vores fantastiske team til fortsat at opbygge en økonomisk stærk organisation, hvor gæsterne er i fokus. Christian er ikke kun kendt for at være vidende, han omtales også som en holdspiller med højt engagement, samtidig med at han er en strateg med store visioner. Det er en kombination, vi værdsætter højt, siger Katalin Paldeak, COO Strawberry.

Christian Borg har over 20 års erfaring i hotelbranchen, hvor han har været ansvarlig for kommerciel drift, revenue management og distribution i forskellige roller. Han kommer fra rollen som kommerciel direktør for Scandic Hotels Finland. Borg har en bachelor i hotelledelse fra Arcada, University of Applied Science.

– Strawberry er en spændende virksomhed, der ikke kun er lykkedes med at overgå gæsternes høje forventninger, men også er lykkedes med at være en stærk kommerciel spiller. Jeg glæder mig til at blive en del af virksomheden, og bidrage med min viden og ekspertise sammen med vigtige nøglepersoner inden for total profit, salg, F&B og marketing, som allerede er på plads i dag, siger Christian Borg.

I rollen som Senior Vice President Commercial vil Borg være ansvarlig for at udvikle og implementere salgs- og omsætningsstrategier, samt arbejde med effektive pris-, distributions- og marketingstrategier for at optimere omsætning og profit.

Christian Borg bor i Helsinki og skal have base i Finland, men han vil også kunne ses på virksomhedens hovedkontor i Norge og Sverige. Borg tiltræder stillingen primo 2024.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.