Annonce:

Annonce:

Norwegian forlader konkursbeskyttelse

Lettet koncernchef trådte frem på pressemøde i Oslo.

”Vi er kommet gennem tunnelen, og det er en befrielse at se lyset og trække frisk luft igen”. Sådan lød den umiddelbare melding fra koncernchef i lavprisselskabet, Jacob Schram, i dag på et pressemøde i Norwegians hovedkvarter i Fornebu, Oslo.

Anledningen var, at den norske lavpriskoncern fra i dag ikke længere er under konkursbeskyttelse. En tilstand, koncernen har befundet sig i siden november sidste år, under tilsyn af domstole i Irland og Norge.

De seks måneder under konkursbeskyttelse har Norwegian-ledelsen brugt til at stable en omfattende, finansiel omstrukturering på benene, og samtidig slanke koncernen gennem omfattende nedskæringer, tilbagelevering af fly og nedlæggelse af urentable forretningsområder.

Hovedpunkterne i den omfattende restrukturering af Norwegian er en nedlæggelse af hele langrutedelen, og tilbagelevering eller frasalg af flåden af Boeing 787 Dreamliner-fly. Derudover er flåden af Boeing 737 maskiner mere end halveret, så der i dag er 51 fly tilbage i flåden, langt de fleste på leasingkontrakter. Gælden i lavpriskoncernen er reduceret med mere end 60 mia. NOK. Men selv efter rekonstruktionen skylder Norwegian henved 18 mia. NOK i langfristet gæld.

Desuden er det lykkedes koncernledelsen at tiltrække nye investorer, som i alt har investeret mellem 4,5 og 6 mia. NOK i selskabet.

Samtidig er fokus på kerneforretningen flyttet, så Norwegian fremover primært vil satse på det norske – og sekundært på det Nordiske marked, og ruter til de mest populære destinationer i Europa.

Koncernchef Jacob Schram sagde på dagens pressemøde, at særligt den finansielle del af Norwegians genrejsning er udtryk for ”finanshistorie”: ”Jeg vil påstå, at Geir (Karlsen, økonomidirektør i Norwegian, red.) og hans team har skabt finanshistorie, både indenfor luftfart, og i finanssektoren” sagde Schram.

Norwegian-ledelsen har tidligere oplyst, at man forventer at beskæftige omkring 3.300 medarbejdere efter restruktureringen. Til sammenligning havde koncernen godt 10.000 ansatte da Corona-krisen lukkede for luftfart i foråret 2020.

KOMMENTARER

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Våra regler är enkla: Håll en god ton. Visa respekt för dem vi skriver om och andra läsare som kommenterar artiklarna. Alla kommentarer modereras av redaktionen.

0 KOMMENTARER ÖPPNA

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.