Nyheder

Uformindsket rejselyst hos danskerne

Trods inflation, rentestigninger og geopolitiske uro valgte 1,1 mio. danskere sidste år at rejse på ferie med fly med et af medlemmerne af brancheforeningen Rejsearrangører i Danmark, RID. Medtaget andre transportmidler end fly rejste i alt 28.783 flere personer på ferie i 2023 end i rekordåret 2022. Rejsearrangørerne forventer, at 2024 også bliver et godt rejseår. Det skriver Rejsearrangørerne i Danmark i en pressemeddelelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Trods inflation, rentestigninger og geopolitiske uro valgte 1,1 mio. danskere sidste år at rejse på ferie med fly med et af medlemmerne af brancheforeningen Rejsearrangører i Danmark, RID. Medtaget andre transportmidler end fly rejste i alt 28.783 flere personer på ferie i 2023 end i rekordåret 2022. Rejsearrangørerne forventer, at 2024 også bliver et godt rejseår.

I 2023 rejste 1.078.963 danskere på ferie med fly med et af medlemmerne af RID. En stigning på 23.555 rejsende i forhold til 2022, hvor medlemmernes tilsvarende antal flyrejser med udrejse fra Danmark var 1.055.408.

Herudover solgte RIDs medlemmer i 2023 67.085 rejser ud af Danmark med andre transportmidler end fly (kør-selv, bus og tog). Det er en stigning på 5.228 rejsende sammenlignet med året før.

Hermed blev det samlede antal ferierejser solgt i og udrejst fra Danmark i 2023 med et af RIDs medlemmer 1.146.048. En stigning på i alt 28.783 rejsende.

RID, som har 25 medlemmer, fik i 2023 to nye medlemmer – Travel Sense og Ruby Rejser – hvis tal indgår i statistikken men med stort set samme antal rejsende i 2023 som i 2022. Se specifikation på følgende side.

”Vi er glade for, at rejselysten er intakt, og at efterspørgslen efter ferierejser tilsyneladende har fundet et godt og stabilt leje, som er på niveau med tiden før corona”, siger Jan Vendelbo, der er administrerende direktør i Spies og formand for RID.

”Vi var spændt på, hvad udfordringerne i forhold til inflation, renter, krig og den geopolitiske uro ville betyde for efterspørgslen i det forgangne år. Og om de flotte tal i 2022 blot var en slags ketchupeffekt efter coronaen”, fortsætter Jan Vendelbo. ”Men heldigvis viste danskernes rejselyst sig intakt i 2023”.

”Ferien er for mange årets højdepunkt og et åndehul i en travl hverdag. Med fortsat høj beskæftigelse, faldende inflation samt både aktuelle og forventede skattelettelser og overenskomstrelaterede reallønsstigninger for mange danskere, ser vi med en vis fortrøstning på rejseåret 2024”, afslutter Jan Vendelbo.

Ferierejser med fly solgt i og udrejst fra Danmark

Rejsearrangør20232022Difference
Spies243.907242.8211.086
TUI160.386176.498(16.112)
Apollo Rejser153.932153.243689
Bravo Tours147.817130.02117.796
Sunweb144.995132.68312.312
Primo Tours/VERDN38.94234.5294.413
Folkeferie.dk30.19728.6671.530
Mixx Travel25.42233.620(8.198)
Århus Charter24.53223.4771.055
Skinetworks21.28619.7451.541
Club La Santa20.42120.33883
Amisol Travel13.4559.4454.010
Albatros Travel12.68610.0752.611
Travel Sense10.5159.3691.146
SunCharter9.08610.555(1.469)
SkiGroup8.9248.489435
UFO Travel Group7.4296.1021.327
Ruby Rejser3.1883.423(235)
Emirates Holidays1.8432.308(465)
RID total fly1.078.9631.055.40823.555

Powered by Labrador CMS