Analyse

Trendforsker – derfor bruger rekordmange danskere tid på at besøge feriemesser

Efter COVID, der lukkede landet og alle former for fysiske messer ned, strømmer et rekordstort antal danskere igen til de fysiske feriemesser, bl.a. Nordens største, Ferie for Alle i Herning, der åbner om få dage. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sunweb.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der kan synes, som lidt af et paradoks i en digitaliseret verden, hvor alle kan gå online og få inspiration til eller booke den næste ferie på to minutter.

Trendforsker og direktør i Lahme Kommunikation, Julia Lahme, siger om tendensen:

– Vi vil alle gerne mødes af mennesker. Vi rejser ikke for at blive mødt af AI-løsninger, men for at møde mennesker og kultur og ikke mindst, vores egne sanser. Så når vi gerne vil deltage i en messe, og bruge kostbar tid på det, så er det fordi, vi søger den virkelige, ægte inspiration.

Det billede genkender man hos en af Danmarks største pakkerejseudbydere, Sunweb, der deltager på messen igen i år.

– Vores personale har simpelthen stamkunder på messen, altså folk der kommer igen år efter år, og ønsker at handle med det samme menneske, som sidste år. Jeg tror, kombinationen af menneskelig kontakt, smagsprøver, konkurrencer, gode tilbud og muligheden for at drømme med alle sanser, lokker folk til, fortæller Jan Lockhart, nordisk chef i Sunweb.

Den store interesse for feriemesserne, afspejler også det faktum, at danskerne rejser mere end nogensinde før. Mange rejser flere gange på et år, på flere forskellige typer af rejser, både alene, med partner, med hele familien og med vennerne.

Sunweb er at finde på Ferie for Alle i Herning hele weekenden på stand M 9846, og Jan Lockhart er til stede på messen fredag.

Powered by Labrador CMS