Forleden meddelte SAS, at de forlænger budfristen på den kapitalrejsning, som skal danne grundlag for rekonstruktionen af det gamle flyselskab og trække det ud af den gældsfælde, det nu befinder sig i.
Forlængelsen skete efter ønske fra en eller flere tilbudsgivere, og ifølge SAS er der derfor “betydelig interesse fra potentielle investorer” for at tilføre selskabet milliarder.
Det vides ikke, hvem disse investorer er, men der er i hvert fald ikke to norske kapitalforvaltere, der tidligere har investeret i Norwegian Flyr og i redningen af Norwegian.
Det skriver Dagens Næringsliv.
Til avisen siger Robert Næss, investeringsdirektør og leder af Nordea-fondene, der investerede i etableringen af Flyr i 2021:
“Ingen er kommet til os og spurgt, om vi er klar med friske penge,” siger han og tilføjer:
“Der skal meget til, før vi kommer med i SAS.”
Nogenlunde samme melding kommer fra Eivind Vedding Sars, leder i DNB Asset Management, der deltog med penge i redningen af Norwegian i 2021:
“Vi afventer situationen og har ikke udtrykt interesse,” siger han.
Som avisen påpeger, betyder udtalelserne fra de to kapitalforvaltere, at muligheden reelt er gået forbi dem, da de senest midt i juli skulle have afgivet vejledende bud på at deltage i processen.
Usikkerhed om investorer
Det er som nævnt usikkert, hvem der er interesseret i at tilføre nye penge til SAS, der i årevis har kæmpet økonomisk og har kostet de nordiske ejerstater milliarder.
Danmark har som det eneste nordiske land signaleret, at den danske stat er villig til at investere mere i flyselskabet og reelt øge sin nuværende aktiepost fra ca. 22 procent til 30 procent.
Dette er dog underlagt visse betingelser, herunder indgåelse af en aktieaftale med visse krav.
Både Sverige og Norge har dog afvist at deltage.
Derudover forventes det, at den amerikanske kapitalfond Apollo Global Management deltager i kapitalrejsningen, selvom dette ikke er bekræftet.
Forventningen skyldes, at kapitalfonden har givet SAS et afgørende lån i forbindelse med den igangværende konkursbeskyttelsesproces. Her er det muligt – hvis aktionærerne siger ja – at Apollo kan konvertere lånet til aktier i det rekonstruerede SAS.
Som tidligere beskrevet kan Apollo som amerikansk selskab ikke eje 50 procent eller mere af europæiske flyselskaber. Så selvom Apollo og den danske stat skulle samarbejde om et fælles bud på SAS, mangler der investorer til at bidrage til, at ejerstrukturen går op.
Den svenske Wallenbergfond har tidligere været nævnt som en mulighed, da de ejer cirka 3,4 procent af aktierne i flyselskabet i dag og er tredjestørste aktionær efter Danmark og Sverige. Wallenbergfonden har dog været tavs.
Til gengæld har flere store danske institutionelle investorer tidligere afvist interessen for at investere i SAS. Det gælder for eksempel pensionskasser som Akademikerpension og Pensam, mens ATP, Pensiondanmark, Danica og AP Pension har afvist kommentarer over for Berlingske.
Den nye budperiode for køb af aktier i det “nye SAS” er nu sat til 25. september.