Fly

Strejke stopper fly fra Berlin

Alle afgange fra Berlin Brandenburg Lufthavn er aflyst i dag mandag. Sikkerhedspersonale er blevet udtaget til en endagsstrejke af fagforeningen Verdi fra klokken 3.30 til midnat mandag. Det oplyser tyske medier.

Offentliggjort

Fly kan lande og passagerer skal igennem told- og sikkerhedstjek, men ifølge lufthavnsledelsen er det op til flyselskaberne, om de vil gennemføre afgangene.

Lignende strejker har været gennemført i flere tyske lufthavne i årets første måneder. I den seneste uge blev trafikken standset i blandt andet Düsseldorf, Stuttgart og Hamborg lufthavne i et døgn.

Powered by Labrador CMS