Fly

Staten vil overtage kontrollen med Københavns Lufthavne

Staten vil købe pensionskæmpen ATP ud af lufthavnen. Hermed opnår staten en ejerandel på 98 procent af aktierne og hermed kontrollen med lufthavnen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er regeringen og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, der har indgået en politisk aftale om, at den danske stat kan erhverve aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S.

Og aftalen glæder finansminister Nicolai Wammen. Det siger han i en pressemeddelelse på ministeriets hjemmeside.

– Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn. Jeg er også meget glad for, at staten med købsaftalen med ATP igen får mulighed for at opnå en endnu større rolle i ejerskabet af Københavns Lufthavn end i dag, siger finansminister Nicolai Wammen.

– Dermed fremtidssikrer vi, at lufthavnen også i fremtiden har en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, og vi sikrer gode rammer for, at lufthavnen som central dansk infrastruktur og en af Danmarks største arbejdspladser også i fremtiden bidrager positivt til den danske økonomi, dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser.

Powered by Labrador CMS