Hotel

Stærkt øgede hotelpriser i Stockholm

Ikke flere gæster end sidste år, men 11 procent højere omsætning per værelse. Hotellerne i Stockholm har hævet priserne mere end deres nordiske konkurrenter og sælger færre værelser. Af: Leif Holmkvist.

Offentliggjort

Ifølge Benchmarking Alliances statistik for april kostede et gennemsnitligt hotelværelse i Stockholm 1.366 SEK i april. Det er en stigning på 10 procent i forhold til samme måned sidste år. Antallet af solgte værelser steg med 1 procent.

I Oslo koster et hotelværelse det samme, 1.360 kroner, og de to små kroner er i dag lige meget værd. Men i Oslo steg antallet af solgte værelser med 19 procent i april.

I Helsinki koster det gennemsnitlige værelse 106 Euro, en stigning på 1 procent fra sidste forår. Der blev der solgt 18 procent flere værelser end sidste år.

I København, hvor Benchmarking Alliancen har et mindre antal reference hoteller, koster værelser i gennemsnit 748 DKK, men antallet af solgte værelser faldt stadig med 5 procent.

Belægningsprocenten i både Oslo og København var 63 procent, i Stockholm 61 procent og i Helsinki kun 53 procent.

København og Helsinki følger eurokursen, så der er forskellen ikke mærkbar for en udenlandsk turist. Oversat til euro med dagens kurser ser gennemsnitspriserne således ud:

Stockholm 117

Oslo 116

Helsinki 106

København 100

Prisen er ikke den eneste faktor, der afgør salget, men en mulig konklusion er, at Stockholm, med de højeste værelsespriser i Norden, ikke har plads til at hæve ret meget mere.

Powered by Labrador CMS