Fly

SAS føjer nye ruter til langsom genåbning

18 europæiske ruter er på vej tilbage på rutenettet, og såvel Kina som USA bliver befløjet hyppigere i løbet af efteråret.

Offentliggjort

SAS forsøger med en stille genåbning efter Corona-nedlukningen nu at imødekomme også forretningsrejsendes behov for infrastruktur med fly.

Selskabet tilføjer således ruter til både Paris og Frankfurt samt øgede frekvenser til Stockholm og Oslo til rutekortet igen.

Fra slutningen af september vil SAS desuden genoptage dele af Asien-rutenettet, først og fremmest Shanghai. Ruten afventer dog stadig myndighedernes godkendelse.

Fra midt september genoptages ruten mellem København og Washington, mens flyvningerne fra København til New York samtidig øges.

Powered by Labrador CMS