Fly

Rekord: Onsdag blev verdens travleste flydag

Luftfartsindustrien har aldrig haft så mange flyvninger på en hel dag, som den havde i onsdags. Over 225.000 fly er blevet registreret af en fly-tracker.

Offentliggjort

225.296. Så mange flyrejser havde vi verden over i onsdags. Det er flere, end man nogensinde har oplevet før på en hel dag.

Tallet er blevet registreret af fly-trackeren Flightradar24.com, som scanner alle kommercielle fly, der er i luften verden over.

I et tweet skriver den svenske virksomhed, at det er første gang nogensinde, de registrerer over 225.000 flyvninger på en hel dag.

Yesterday, we tracked over 225,000 flights in a single day for the first time. Follow more than 20,000 flights right now at https://t.co/A4mWRJu9Vi. pic.twitter.com/Pxh21WiAy3

— Flightradar24 (@flightradar24) July 25, 2019

Ser man på tallene i løbet af sommeren, kommer det ikke som nogen overraskelse, at denne sommer endnu en gang skulle slå rekord. I løbet af juni og juli har antallet af flyvninger været tæt på at runde de 225.000.

Den nye rekord er en stor stigning i forhold til sidste sommer, hvor radaren registrerede en rekord på 202.157 flyrejser den 30. juni 2018.

Powered by Labrador CMS