Fly

Norwegians passagertal steg med 11 procent i august

Norwegians passagertal steg med 11 procent i august i forhold til den tilsvarende periode sidste år. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Samtidig er kapaciteten steget med 11 procent i perioden.

Offentliggjort

– Jeg er glad for, at vi fortsatte den positive tendens fra juli til august, siger administrerende direktør Geir Karlsen i en kommentar.

Den administrerende direktør oplyser, at Norwegian har oplevet en “betydelig stigning” i kapaciteten år-til-år, mens både load factor og yield er forbedret siden august sidste år.

I løbet af måneden fløj 2,4 millioner passagerer med flyselskabet.

Powered by Labrador CMS