Fly

Norwegian-koncernen med junirekord og 2,8 millioner passagerer

I juni fløj 2.371.908 passagerer med Norwegian, som er ny rekord for antallet af passagerer siden før pandemien. Widerøe havde 394.290 passagerer, som i alt giver 2.766.198 passagerer for koncernen.

Offentliggjort

Belægningsgraden for både Norwegian og Widerøe steg med solide fire procent sammenlignet med året før, og Widerøe satte ny rekord for antal passagerer på en enkelt måned.

“Vi er meget tilfredse med trafikktallene i juni. I Norwegian havde vi både flest passagerer og den højeste belægningsgrad i en juni måned siden 2019, og havde derudover gode trafiktal på hele vores rutenetværk. Widerøe leverer en rigtig god måned, hvor de sætter ny rekord for antal passagerer i selskabets mere end 90 år lange historie,” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.
Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Punktligheden for Norwegian og Widerøe, målt i antal afgange inden for 15 minutter af planlagt tid, var henholdsvis 81,6 og 89,1 procent. I juni blev 99,8 procent af Norwegians planlagte flyvninger gennemført, mens Widerøe gennemførte 97,8 procent af sine planlagte flyvninger.

Højsæsonen er i fuld gang

I juli flyver Norwegian og Widerøe mere end 400 ruter til over 170 destinationer.

“Vi er godt forberedte og ser frem mod sommerens højsæson. Juli bliver en meget travl måned, og bookingtrenden ind i efteråret ser lovende ud. Samtidigt fortsætter vi med at ligge i toppen i Europa på punktlighed. Jeg vil gerne rette et stort tak til alle vores hårdtarbejdende kollegaer på tværts af netværket, som arbejder for at opretholde dette,” siger Geir Karlsen.

Powered by Labrador CMS