Hotel

Nordjyske hoteller bliver del af norsk hotelkæde

To nordjyske hoteller med sammenlagt 165 værelser indgår partnerskab med den norske hotelkæde First Hotels.

Offentliggjort

Norske First Hotels udvider nu sin tilstedeværelse i Danmark gennem partnerskaber med to nordjyske hoteller. Det drejer sig om Kompas Hotel Aalborg og Hotel Frederikshavn, skriver First Hotels i en pressemeddelelse

Kompas Hotel Aalborg er placeret centralt i byen og har 110 værelser samt konferencefaciliteter med plads til 120 gæster. Hotellet er et af byens ældste overnatningssteder. Hotel Frederikshavn ligger centralt i Frederikshavn og har 55 værelser.

I januar meddelte First Hotels, at kæden havde indgået partnerskabsaftaler med Prinsens Hotel i Aalborg, som før var en del af Best Western, og Hotel Skandia i Helsingør.

Før cornakrisen drev First Hotels syv hoteller i Danmark. I juli 2020 måtte First Hotels-driftsselskabet Tribe Hotel Management Danmark A/S indgive konkursbegæring ved Sø- og Handelsretten i København.

/HORESTA/

Powered by Labrador CMS