Annons:

KLM hædres for sine investeringer i bæredygtighed

SAF Investor Awards har netop tildelt prisen ”Årets Strategiske Investering” til Air France KLM for selskabets 4.7 millioner dollar store investering i DG Fuels’ produktion af bæredygtigt flybrændstof (SAF). Samtidig med prisoverrækkelsen lancerer KLM og en række partnere Sustainable Airlines Initiative, som skal styrke ESG-indsatsen i hele værdikæden.

”Vi satser offensivt på at sikre vores leverancekæde. Derfor bliver vi selvfølgelig glade, når vores ambition om at føre luftfartsindustrien mod en mere bæredygtig fremtid bliver hædret på denne flotte måde, siger Maria Hagelberg, der er ansvarlig for bæredygtighed i KLM i Nordeuropa.

Med investeringen i DG Fuels har KLM sikret sig mulighed for at købe yderligere 75.000 ton SAF fra 2029 og frem. Dette sikrer både den fremtidige brændstoftilførsel og en stigning i produktionsvolumen. KLM har ambitiøse mål og planlægger at bruge 10 procent SAF inden 2030, samtidig med at selskabet fortsat investerer i nye fly, der reducerer CO2-udledningen med 15 procent.

Hele luftfartsindustrien står over for en gennemgribende, nødvendig transformation. Omkring 2035 forventes de såkaldte nul-emissionsfly med en kapacitet på 75 sæder at komme på markedet, drevet af fx el og brint. Da de primært vil kunne dække korte og mellemlange strækninger, vil SAF fortsat spille en vigtig rolle i omstillingsprocessen.

Ud over at modernisere flyflåden og øge brugen af SAF arbejder KLM også på at engagere hele leverancekæden bæredygtighedsomstillingen. Derfor har selskabet sammen med sine partnere Air France, Delta Air Lines, Virgin Atlantic og Transavia indledt et samarbejde med den internationale certificeringsorganisation, EcoVadis. Samarbejdet hedder SAI – Sustainable Airlines Initiative – og sikrer, at leverandører bliver certificeret for alle fem flyselskaber samtidig.

”Flyrejser er fortsat det eneste alternativ i mange tilfælde, og samtidig står vi over for en klimakrise. Derfor haster omstillingen. Vi skal som branche øge tempoet, ikke kun i forhold til bæredygtigt flybrændstof, men også når det gælder bæredygtige og etiske forretningsmetoder i hele værdikæden. Derfor har vi taget dette initiativ, siger Maria Hagelberg.

Kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vores regler er enkle:Hold en god tone og vis respekt for dem vi skriver om og andre læsere, som kommenterer artiklerne. Alle kommentarer redigeres af redaktionen.

0 kommentarer Åbne

Abonner gratis på Travel News’ nyhedsbrev og få de seneste nyheder fra rejsebranchen på alle hverdage inden kl. 8.