Forretningsrejser

Julemøde hos DBTA

Torsdag afholdte DBTA årets sidste medlemsmøde, der som altid var meget velbesøgt.

Offentliggjort

Mødet der blev holdt på det nye og meget bæredygtige Scandic Spectrum, havde fokus på hvad medlemmerne forventer af 2023. I den livlige debat var der mest fokus på, om antallet af forretningsrejser når op på det samme niveau som i 2019, det seneste “normale” år inden coronapandemien. I indeværende år er rejsevolumen, i følge Amadeus, på 72% af 2019 niveauet, når det gælder rejserne i Skandinavien. Rejsevolumen i Europa og oversøisk er endnu ikke nået op på det samme niveau som for Skandinavien.

Der var et nostalgisk gensyn med æresmedlem i DBTA Ole Skjold, og han fortalte om Travel Manager rollen i 1970 og 80’erne. Godt suppleret af Jens Liltorp.

Dagen sluttede med et inspirerende indlæg fra Sue Jones, som er Global Meeting & Travel Manager hos INGKA (Ikea). Hun præsenterede deltagerne for et spændende “dashboard” der sætter fokus på de vigtigste elementer i Ikea’s Global Meeting og Travel Management for 2023. Det var en ny måde at konkretisere krav og forventninger til nutidens forretningsrejsende.

Powered by Labrador CMS