Turisme

Japan forbereder nye restriktioner

Den japanske regering er i øjeblikket ved at forberede nye restriktioner for at bremse spredningen af covid-19, der ligesom i mange andre lande er i stigning, efterhånden som den nye omikron-variant bliver mere og mere dominerende.

Offentliggjort

Japan har aldrig indført en fuldskala lockdown under pandemien, men opfordrede i stedet restauranter og barer til at lukke tidligt i perioder med høj transmission. I mange butikker og arrangementer begynder trængslen dog at vende tilbage, og de nye regler forventes derfor at træde i kraft på fredag i 16 regioner, herunder Okinawa, Yamaguchi og Hiroshima, ifølge en talsmand for regeringen.

Det er uklart præcist, hvad begrænsningerne betyder. Flere regioner kan ifølge regeringen blive dækket i fremtiden.

“Antallet af sager stiger med en hidtil uset hastighed,” sagde kabinetsminister Hirokazu Matsuno på et pressemøde.

Powered by Labrador CMS