Fly
Godt 3. kvartal for Lufthansa
Øget efterspørgsel fra rejsehungrende passagerer og høje billetpriser førte til et meget godt driftsresultat for Lufthansa i tredje kvartal.
Driftsresultatet i perioden fra juli til september var det næstbedste i selskabets historie og endte på knap 1,5 milliarder euro, oplyser selskabet. Det svarer til over 11 milliarder danske kroner.
Resultatet er næsten en tredjedel højere end samme periode sidste år, og indtjeningen per billet var højere end nogensinde før.
Lufthansa består nu af det tyske flyselskab af samme navn, Swiss, Austrian Airlines, Brussels Airlines og Eurowings.
(© NTB)