Fly

Flygigant varsler fyringer af 2.000 medarbejdere

Fyringerne skal ske som et led i at styrke udvikling og ingeniørarbejde hos flygiganten Boeing

Offentliggjort

Den enorme flyproducent Boeing varsler fyringer af 2000 medarbejdere i 2023 inden for finans og HR.

Det skriver BBC.

Det skyldes, at virksomheden i stedet vil styrke udvikling og ingeniørarbejdet, og derfor har de også planer om at ansætte yderligere 10.000 medarbejdere inden for det felt.

I 2022 ansatte de 15.000 medarbejdere.

Fatale ulykker Det øgede fokus på udvikling og ingeniørarbejde sker i kølvandet på to fatale ulykker fra 2018 og 2019, hvor Boeings 737 Max-model styrtede ned og dræbte flere hundrede passagerer.

Det kom efterfølgende frem, at ulykkerne skete på grund af fejl i designet – nærmere bestemt fejl i styringssoftwaren.

Det var meningen, systemet skulle assistere piloterne, men på grund af fejl i sensorerne dykkede flyet pludseligt, hvilket piloterne ikke kunne rette op på.

Som følge af de tragiske ulykker blev flyet holdt på jorden, men efter forbedringer og mere pilot-træning må 737 Max-flyet igen flyve i de fleste lande i verden.

Powered by Labrador CMS