Nyheder

Bedre forbindelser i Europa med nye togruter

Det bliver snart nemmere at rejse med tog mellem Tyskland, Frankrig og Spanien. Flere statslige jernbaneoperatører har annonceret nye ruter i de kommende måneder.

Offentliggjort Sidst opdateret

I december introduceres et samarbejde, der bygger bro mellem det, der længe har været anset som det “missing link” mellem to af Europas vigtigste hovedstæder, Berlin og Paris.

Så går kick-offet til en ny rute mellem Berlin Hauptbahnhof og Paris Gare de L’Est i regi af den statsejede tyske jernbane Deutsche Bahn og den franske pendant SNCF.

Der vil være en daglig afgang i hver retning via Strasbourg, Karlsruhe og Frankfurt med en rejsetid på knap otte timer.

Et par måneder senere, i april 2025, håber det spanske højhastighedstog Renfe Alta Velocidad også at kunne forbinde Barcelona med Toulouse.

Hvis ruten bliver godkendt, vil den tage cirka tre en halv time og stopper i Girona, Figueres, Perpignan og Carcassonne undervejs.

Hvis den ønskede tidsplan bekræftes, vil ruten også forbindes med andre links i Madrid, Zaragoza, Tarragona, Valencia, Lleida eller Castellón.

Powered by Labrador CMS