Nyheder

Ambitiøse planer for højhastighedstog i Vietnam

Byggeriet af en ny højhastighedsjernbane, der skal forbinde to af Vietnams vigtigste byer, har fået grønt lys.

Offentliggjort

Den ambitiøse jernbanelinje på 1.541 kilometer, bliver lagt mellem hovedstaden Hanoi i nord og Ho Chi Minh-byen i syd. Byggeriet er planlagt til at begynde i 2027, så trafikken kan starte otte år senere, i 2035.

Når det sker, vil togene kunne køre med maksimale hastigheder på 350 kilometer i timen, hvilket vil forkorte rejsetiden fra de nuværende 30 timer til fem.

På vejen vil den passere 23 stationer i 20 provinser. Den anslåede pris på den nye jernbane er 67 milliarder dollars.

Powered by Labrador CMS