Fly

Airbus nærmere sig gennembrud hos KLM

Tidligere på året indledte Air France KLM forhandlinger med Boeing og Airbus om, hvad der kunne blive koncernens største flyordre nogensinde. Et ordre på op til 160 nye mellemdistance fly til KLM og Transavia.

Offentliggjort

Det fransk-hollandske flyselskab lancerede tidligere på året et udbud om at forny og udvide mellemdistance flåderne hos KLM og Transavias franske og hollandske divisioner, begge benytter i dag Boeing B737.

Administrerende direktør Ben Smith sagde dengang, at den kombinerede aftale kunne involvere et fast køb af 80 fly med optioner på yderligere 60 til 80, hvilket ville være koncernens største enkeltstående transaktion.

Nu viser det sig at Airbus nærmer sig et muligt gennembrud hos det hollandske flyselskab KLM, hvilket potentielt vil fortrænge Boeing som dets foretrukne leverandør af mellemdistancefly. Boeing er angiveligt fortsat i kampen om at beholde sin plads som leverandør til koncernens lavprisselskab Transavia.

Faktorer, der tilsyneladende har vejet i Airbus’ favør de seneste måneder, er forholdet til koncernens franske arm. Samtidig har de 787-problemer, der har forsinket leveringerne, haft indflydelse på forholdet til Boeing.

Powered by Labrador CMS