Fly
Airbus mangler vigtige motordele – produktionen er forsinket
Frankrigs Airbus kæmper med mangel på vigtige motordele til sit bedst sælgende A320 i neo-serien. Det var en medvirkende årsag til, at flyproducenten sænkede sit 2024-leveringsmål i sidste måned, fortalte kilder til Bloomberg.
Airbus har en ordrebeholdning på mere end 7.000 A320 neo-fly. Et flertal af kunderne har på forhånd valgt den motor, der er påvirket af den aktuelle komponentmangel.
Både Airbus og Boeing har store problemer med at levere bestilte fly til tiden. Det er den vigtigste forklaring på, at flyselskaberne ikke holder punktligheden oppe. Og at billetpriserne bliver højere, fordi kapaciteten og konkurrencen reduceres.